|
Statusrapporter og undersøgelser Statusrapporter med "Psykologisk vurdering" eller "Aktuel situation" tilbydes på baggrund af samtaleforløb, efter forudgående aftale med klient og bestiller. Typisk vil henvendelser være relateret til arbejdsevne og parathed til arbejdsprøvning og aktivering. Psykologiske undersøgelser tilbydes vedrørende kroniske smertetilstande, psykisk tilstand og oplevelsesmåde, personlighed, samt kognitivt og intellektuelt funktionsniveau. Der anvendes såvel strukturerede spørgeskemaer (bl.a. MCMI-III og SCL-92) som projektive tests (herunder bl.a. Rorschach og TAT). Undersøgelserne kvalitetssikres igennem supervision og fortsat uddannelse. Der kan efter ønske arrangeres eksempelvis rundbordsmøde med klientens deltagelse. Rapporter udføres bl.a. for sygehusvæsenet/danske regioner, jobcentre, revalideringsinstitutioner m.fl. Arbejdet kvalitetssikres igennem supervision og fortsat efteruddannelse. Honorar for statusrapporter fastsættes udfra "Det socialpsykologiske samarbejde" med mindre andet er aftalt. Honorar for psykologiske undersøgelser fastsættes efter nærmere aftale.
|